Hvilke betændelsesceller er tilstede i syge sener fra psoriasisgigtpatienter med smertefulde akillessener?

Dette er et forskningsprojekt, der belyser hvilke forskellige typer betændelsesceller, der findes i smertefulde akillessener hos patienter med psoriasisgigt. Disse undersøgelser vil blive sammenholdt med tidligere resultater, hvor de samme celletyper er blevet opgjort i sener fra både raske og fra patienter med langvarige seneoverbelastningstilstande (kronisk akillessene-tendinopati). Håbet er, at dette projekt vil kaste yderligere lys over årsagen til at smertefulde senetilstande opstår, og hvorfor disse senesmerter kan være så svære at behandle. 

 

Hvis du kunne være interesseret i at deltage i projektet, kan du hente deltagerinformationerne her: 

Deltagerinformation

 

Baggrund

Psoriasisgigt er en kronisk, inflammatorisk gigtsygdom, der foruden involvering af hud og negle også rammer led og sener. De fleste patienter har haft psoriasis i huden gennem mange år før symptomerne fra bevægeapparatet bliver fremtrædende. Af endnu ukendte årsager retter immunforsvarets celler (betændelsesceller) sig mod kroppen selv, hvor ved der opstår en kronisk betændelse (inflammation) i et eller flere led og/eller sener. Dette medfører ømhed, hævelse og nedsat bevægelighed af det ramte område. Inflammationen skyldes en "forkert" aktivering af immunforsvarets betændelsesceller, der ellers under normale omstændigheder hidkaldes, når en infektion i kroppen skal bekæmpes. Trods mange teorier er det endnu ikke lykkedes at finde forklaringen på, hvorfor disse celler pludselig begynder at angribe sener og led hos patienter med psoriasisgigt. Det er således af stor betydning, at disse sygdomsmekanismer afdækkes for at optimere de fremtidige behandlingsmuligheder af led- og senemanifestationer hos patienter med psoriasisgigt.

 

Hvad undersøges?

Studiets formål er at undersøge hvilke forskellige typer betændelsesceller, der findes i senevæv fra smertefulde akillessener hos patienter med psoriasisgigt. Disse undersøgelser vil blive sammenholdt med tidligere resultater, hvor de samme celletyper er blevet opgjort i senevæv fra både raske og fra patienter med langvarige seneoverbelastningstilstande (kronisk akillesene tendinopati). Håbet er, at dette projekt vil kaste yderligere lys over de underliggende sygdomsprocesser bag smertefulde senetilstande hos patienter med psoriasisgigt.

 

Hvem kan deltage?

Psoriasisgigtpatienter i alderen 18 til 70 år med smerter fra det nederste af akillessenen.

Det er dog et krav, at INGEN af nedenstående udelukkelseskriterier er opfyldt: 

  • Andre inflammatoriske gigtsygdomme ud over psoriasisgigt.
  • Bristning/overrivning af akillessenen (komplet akillessenerupture).

 

Hvor og hvornår udføres forskningsprojektet?

IMPAACT studiet starter op i august 2017 og vil fortsætte frem til 2019. Undersøgelserne foregår enten på Regionshospitalet Silkeborg eller Odense Universitetshospital alt afhængig af, hvad der er lettest for den enkelte deltager.   

 

Hvad indebærer det at deltage?

For at deltage skal du kunne møde op til to undersøgelsesdage:

1. undersøgelsesdag: På den første undersøgelsesdag vil du få taget en blodprøve, der kan vise betændelsesaktiviteten i kroppen. Du vil også skulle aflevere afføringsprøverne. Dernæst vil du blive bedt om at udfylde et spørgeskema, og en læge vil herefter kigge på din hud, negle, led og sener, for at vurdere udbredelsen og sværhedsgraden af din psoriasisgigt. Lægen vil også ultralydsskanne begge dine akillessener samt hulfodssenen før han udtager to vævsprøver (biopsier) fra din ene akillessene. Inden vævsprøverne udtages, vil lægen anlægge lokalbedøvelse på begge sider af din akillessene, så du ikke mærker noget til selve proceduren. Lokalbedøvelsen er sædvanligvis kun forbundet med kortvarigt ubehag. Efter få minutter er området bedøvet, og der kan herefter stort set ikke mærkes noget til selve vævsprøve-udtagningen. Mens senen er bedøvet, føres nålen ind i senen, hvorved der udtages en lille vævsprøve (2x3mm) fra to forskellige steder i senen. Dette tager blot nogle få minutter, og herefter får du anlagt en stram forbinding, der skal modvirke blødning. Det tilrådes at gå mindst muligt rundt de første timer efter prøvetagningen. Det vil være bedst, hvis benet holdes løftet over hjertehøjde. Om aftenen skal forbindingen fjernes og erstattes af et almindeligt plaster. Samlet ses forventes dagens undersøgelser at vare 1-2 timer.

 

2. undersøgelsesdag: Efter 3 måneder vil du blive indkaldt til en ny undersøgelsesdag, hvor du igen skal svare på et spørgeskema herunder om du fortsat har smerter fra akillessenen. Herefter vil en læge ultralydsskanne begge dine akillessener for at vurdere om seneforandringerne har ændret sig i forhold til skanningen fra den første undersøgelsesdag. Dette vil vare ½-1 time.

 

Risici, gener og ubehag

Udtagning af senevævsprøven: Når lokalbedøvelsen er anlagt varer den sædvanligvis 1 time, hvorefter der kommer ømhed/smerter i senen. Vores erfaring gennem vores daglige kliniske arbejde og gennem vores tidligere forskningsprojekter er, at ømheden/smerterne fra allerede syge akillessener ikke forværres særligt efter vævsudtagningen. I sjældnere tilfælde kan smerterne forværres og vare flere uger. Om nødvendig kan der tages 2 panodil/pamol/pinex à 500 mg maximalt 4 gange i døgnet i dagene efter.

                          I et tidligere projekt observerede vi, at en betydelig andel af frivillige raske forsøgsdeltagere uden ømme/syge akillessener udviklede senesmerter varende ud over en måned efter de fik udtaget en senevævsprøve. Dette har vi ikke observeret ved biopsiudtagning fra smertefulde akillessener. Da alle deltagere i dette forskningsprojekt allerede har syge og smertefulde akillessener, forventer vi derfor heller ikke at se en forværring i deres akillessenesmerter.

                          Komplikationer ud over smerter i forbindelse med vævsprøvetagning er sædvanligvis forbigående og sjældne. Blødning kan give et forbigående ømt og blåt mærke. Injektionen kan give forbigående føleforstyrrelser i et område under injektionsstedet. Teoretisk kan der opstå en infektion, når man prikker hul i huden. Det forventes at ske 1 ud af 25.000 gange og kan i nogle tilfælde kræve antibiotisk behandling.

 

Hvilke sundheds-professionelle deltager?

Læge og ph.d. studerende Maja Skov Kragsnæs samt klinisk professor og forskningsleder, overlæge ph.d. Torkell Ellingsen fra Gigtafdelingen på Odense Universitetshospital har taget initiativ til dette forskningsprojekt. Øvrige deltagere er overlæge Søren Geill Kjær og ledende overlæge, ph.d., Ulrich Fredberg fra Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Herudover ydes der hjælp fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Patologisk Institut og Stereologisk Laboratorium på Aarhus Universitetshospital. 

 

Hvem støtter projektet?

Projektet vil blive finansieret af bidrag fra private og offentlige fonde. Alle donationer vil blive administreret via Regnskabsafdelingen ved Odense Universitetshospital efter gældende regler. Ind til videre har Regionernes Medicinpulje, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Gigtforeningen og Psoriasisforeningen støttet projektet med i alt 1.770.000 kr. Denne patientinformation vil løbende blive opdateret med informationer om indkomne bevillinger.

 

Godkendelser

Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité.

 

Resultater

Der er aktuelt ingen resultater at publicere.